Love the Look

Love the Look

- en beauty-blog af Mikkel Hyldebrandt

En blog i skønhedens tegn. Produkter, favoritter, tendenser, baggrund og meget mere.

Farver og striber

GroomingOprettet af Mikkel Hyldebrandt fre, oktober 30, 2009 16:23:00

Selv om jeg grundlæggende er imod, at parfumer bliver lanceret igen og igen under forskellige 'limited editons', så lykkedes det alligevel meget godt en gang i mellem. Som med eksemplet HUGO, der siden sin fødsel i 1995 har gennemgået utallige af mere eller mindre velykkede eller endog lidet spændende transformationer. Men som trods alt har udvist en imponerende staying power.

Nu er duften så kommet i en Limited Edition by Karim Rashid, hvor den geniale designer af samme navn har stået for udformingen af den velkendte feltflaske, der ligeledes er blevet iført en cool kokon. Designet er lækkert grafisk og topmoderne og skal nok få HUGO-duften på manges læber – og på mangt en mandekrop – igen. Også selv om lige præcis denne limited edition desværre ikke lanceres i Danmark, så du må til udlandet og hente den.

Foto: PR

Men husk, at selv om designet er frisket gevaldigt op, så forbliver duften den samme æbleagtige, aquafriske sag, der endnu en gang har fået en ny forklædning. Denne gang er der kun at tilføje...

Love the Look!

  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post4