Love the Look

Love the Look

- en beauty-blog af Mikkel Hyldebrandt

En blog i skønhedens tegn. Produkter, favoritter, tendenser, baggrund og meget mere.

Backstage til modeugen

Talk of TownOprettet af Mikkel Hyldebrandt tor, februar 02, 2012 16:44:26

Da modeugen i går blev skudt i gang med det store CIFF-trendshow i Bellacentret i København, blev jeg inviteret backstage, hvor MAC var i fuld gang med at lægge makeup på modellerne. Kvinden, der havde skabt looket, er Carolina Petterson, der er ledende makeupartist for Mac - en titel, der ikke bare gør hende til en nøgleperson under den danske modeuge, men som også tager hende overalt i verden, hvor hun lægger makeup ved internationale modeshows og begivenheder.

- Carolina Petterson i fuld gang med looket til showet. Foto: MH

Looket var en form for super-glamour, hvor øjnene var indrammet i smuk smokey i farver, der gik fra sort til mørkviolette nuancer. Læberne havde fået masser af mørk blommefarve og var blevet afsluttet med masser af supershiny gloss.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Kunsten ved et look til et show som CIFFs er at matche det til de ikke mindre end fire hovedtendenser som modellerne skal vise tøj for.

Foto: Copenhagen Fashion Week

En udfordring, når tendenserne er noget så forskelligt som New Romantics, Wild Thngs, Retro Maniacs og Seventy Somethings. Altså alt fra det mere romantiske over retro til direkte 70er-inspiration. Men som altså lykkedes rigtig godt for MAC i Bella.

Love the Look!

  • Kommentarer(1)//www.hyldebrandt.dk/#post337