Love the Look

Love the Look

- en beauty-blog af Mikkel Hyldebrandt

En blog i skønhedens tegn. Produkter, favoritter, tendenser, baggrund og meget mere.

Med Margiela i Paris

Talk of TownOprettet af Mikkel Hyldebrandt fre, september 23, 2011 10:38:03

Jeg var på en hurtig tur til Paris forleden. Anledningen var en meget spændende nyhed fra YSL, som jeg nok skal skrive meget mere om. På et senere tidspunkt. For i Paris havde jeg den udsøgte fornøjelse at overnatte på La Maison Champs Élysées, et såkaldt boutique hotel, der oven i købet er designet af Maison Martin Margiela. Som i den skønne duft uden titel, du kan læse mere om her.

Det er ikke alle værelserne, der er indrettet af MMM, men de som er, er fyldt af overraskelser. Min svenske kollegas værelse var en 'white cover' suite, hvor alt var overdækket af hvidt stof: stole, borde, lamper, ja, selv billederne på væggen, computr og telefon var iklædt det for Margiela så karakteristiske stof.

Så lige så snart muligheden bød sig, hastede vi ud til Rue de Montpensier, hvor Margiela har deres herrebutik. Og i vanlig Margiela-stil var i en undselig smøge uden rigtig skiltning og kun en hvidmalet mannequin-hånd på døren ind til butikken. Tjekket!

Love the Look!

  • Kommentarer(2)//www.hyldebrandt.dk/#post314