Love the Look

Love the Look

- en beauty-blog af Mikkel Hyldebrandt

En blog i skønhedens tegn. Produkter, favoritter, tendenser, baggrund og meget mere.

Charlize, Marlene og Marylin...

BeautyOprettet af Mikkel Hyldebrandt tor, september 08, 2011 10:21:38

Dior kan også det der med at lave imagefilm. I flere år har Charlize Theron afklædt sig Diors rober indtil hun kun var iklædt Dior J'adore-duften. Og det med at gå gør hun stadig, men i den nye Dior-film bliver hun klædt på i stedet, så hun kan åbne et modeshow for mærket.

Det ekstra fine ved filmen er, at hun i sin hastige færd gennem det forjættede backstage-område ikke bare omgives af modeller, men også af tidløse filmdivaer som Marlene Dietrich, Grace Kelly og Marylin Monroe. Med avanceret og meget virkelighedstro computeranimation, bytter sidstnævnte endda sin Chanel no. 5 ud med en flaske J'adore mens hun sensuelt hvisker 'Dior'.

Og at Charlize Theron til sidst indtager runway'en betyder selvfølgelig, at hun i Diors univers indsættes som tidløs filmdiva i forlængelse af de tre ovennævnte. Flot, fantastisk og fabulous!

Love the Look!

  • Kommentarer(4)//www.hyldebrandt.dk/#post311