Love the Look

Love the Look

- en beauty-blog af Mikkel Hyldebrandt

En blog i skønhedens tegn. Produkter, favoritter, tendenser, baggrund og meget mere.

Min nye Prada

GroomingOprettet af Mikkel Hyldebrandt ons, august 24, 2011 15:19:50

Jeg har altid været fan af Pradas dufte. Fordi de er anderledes uden at være sære. Og fordi de bærer noget udefinerligt Prada-agtigt i sig som gør dem elegante og helt igennem stilede.

Jeg var vild med den originale Prada Amber Pour Homme, der var lilla, lækker og blandt andet kunne fås med en meget lækker parfumeforstøver.

Men jeg er næsten endnu mere vild med Amber Pour Homme Eau de Parfum Intense. Som navnet antyder, har den samme duft-dna, men her fire år efter originalen, er den nye Intense-version blevet en hyldest til den rene amber-note, der er omringet af mystik fra Bergamotte, myrrha, patchouli og vanille.

Foto: PR

Ja, den er intens, men ikke på her-kommer-min-duft-og-så-kommer-jeg-måden. Den er nærmere varm og berusende som mandehud, der er opvarmet af solen. Det gør den perfekt til aftenbrug og vil helt sikkert give dig lidt varme i den kommende kolde tid. Jeg kommer i hvert til at varme mig på den her til efteråret ...

Love the Look!

Psst! Prada Amber pour Homme Eau de Parfum Intense kommer i et begrænset oplag i starten af september. LTL

  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post308