Love the Look

Love the Look

- en beauty-blog af Mikkel Hyldebrandt

En blog i skønhedens tegn. Produkter, favoritter, tendenser, baggrund og meget mere.

Stor kærlighed

GroomingOprettet af Mikkel Hyldebrandt tor, marts 08, 2012 09:50:35

Selv om vejret svinger, så er foråret altså på vej! Jeg har i hvert fald modtaget masser af forårslooks og ditto dufte, der alle vidner om lysere tider og et liv letet for masser af tungt tøj!

Chanel er selvfølgelig på forkant med forårsfornemmelserne og har i den anledning lanceret sitet Chanel Makeup Confidential, hvor du kan få masser af inspiration og godbidder fra Chanels univers. En af de ekstra fine ting er muligheden for at skrive små kærestebreve og beskeder i makeup-produkter som jeg har forsøgt mig med her nedenfor. Det skarpe øje kan se, at hvert bogstav er skrevet af produkter. Så fint!

Og apropos kærlighed, så lancerer Chanel lige om lidt herreduften Chanel Allure Homme Sport Eau Extrême, der tegner til at blive en af mine sommerflirter, når det gælder duft. En skøn blanding af forrige års Edition Blanche og sidste års Bleu de Chanel, hvis du spørger mig. Og som gør det rigtig, rigtig godt!

Det tegner i hvert fald til at blive en sommer fyldt med kærlighed!

Love the look!

  • Kommentarer(1)//www.hyldebrandt.dk/#post341

Lidt til mændene ... på tv

GroomingOprettet af Mikkel Hyldebrandt tor, december 15, 2011 09:33:57

Her til morgen blev jeg inviteret ind i Go' Morgen til en snak om grooming-gadgets til mænd. For selv om man(d) ikke gider ekstra lange skønhedsrutiner, så skal det basale jo være i orden. Og så gør det jo ikke noget, at der er lidt gadget-lir over sagerne.

Se her, hvilke produkter, der er tale om.

Love the Look!

  • Kommentarer(3)//www.hyldebrandt.dk/#post328

New Yorker-stemning

GroomingOprettet af Mikkel Hyldebrandt fre, november 18, 2011 12:14:30

Jeg var så heldig at være i New York i sidste uge i forbindelse med arbejde. Selv om programmet var stramt, så var der alligevel indlagt enkelte pauser, så man kunne nå at få til New Yorker vibe ind på livet.

Foto: MH

Hvis du på et eller andet tidspunkt befinder dig i byen, der aldrig sover, skal du ikke snyde dig selv for en gåtur på det fantastiske High Line Park, der er anlagt oven på sporene fra en godsbanetogbane på Manhattans West Side. Vældigt god idé, der er udført til topkarakter og som viser, hvor cool New York kan være.

Foto: Kiehl's

En anden ting, du ikke må snyde dig selv for er et besøg hos Kiehl's - det hæderkronede og nu 160 år gamle apotekermærke, der startede på Manhattan. Ud over den originale butik på 3rd Ave og 13th Street, så er den nyåbnede spå på 64th og Lexington et besøg værd. Hvis du har tid (og har bestilt tid i god tid), kan du nyde en lækker ansigtsbehandling. Og hvis du er mand er en Old School Brush and Blade Shave en stor og meget afslappende fornøjelse, der finder sted i mandhaftige rock'n'roll-omgivelser og bliver forestået af den kyndige Justin, der i øvrigt også er frisør, hvis lokkerne er for lange.

Love the Look!

  • Kommentarer(1)//www.hyldebrandt.dk/#post321

På ingen måde skrabet!!!

GroomingOprettet af Mikkel Hyldebrandt tor, september 22, 2011 14:36:10

Indrømmet jeg er lidt af en shaving freak, der ikke kan lade være med at købe nye produkter til barberingen. Det gælder både skum, creme og alle slags plejeprodukter til huden bagefter.

Det gælder dog ikke barberskarbere, hvor jeg efterhånden har fundet min hylde, og hvor skraberen der står på den er fra Gillette og fra sidste år, har fem blade, præcisionstrimmer og en knap, der aktiverer mikroimpulser, der både løfter håret og får bladet til at glide bedre. Smart og supereffektivt.

FOTO: Gillette

Så når der lanceres en ny Gillette Proglide Fusion Power bare et år efter, er jeg naturligvis skeptisk. For bigger, better og tættere, er det muligt, når den nu ligner den jeg har allerede?

Endnu en gang må jeg kapitulere og sige ja og sige et stort JA! Selv om forgængeren var eminent, er denne en tand bedre. De vibrerende mikroimpulser lader til at suge sig fast til huden, og bladene er om end endnu skarpere, mens skæret og dermed også huden er bedre beskyttet af de to gummi-strips omkring bladene.

Så all-in-all er der lige blevet strammet op og perfektioneret på det, der i forvejen var en vinder, hvilket også får den til at se endnu bedre ud.

Love the look!

  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post313

Min nye Prada

GroomingOprettet af Mikkel Hyldebrandt ons, august 24, 2011 15:19:50

Jeg har altid været fan af Pradas dufte. Fordi de er anderledes uden at være sære. Og fordi de bærer noget udefinerligt Prada-agtigt i sig som gør dem elegante og helt igennem stilede.

Jeg var vild med den originale Prada Amber Pour Homme, der var lilla, lækker og blandt andet kunne fås med en meget lækker parfumeforstøver.

Men jeg er næsten endnu mere vild med Amber Pour Homme Eau de Parfum Intense. Som navnet antyder, har den samme duft-dna, men her fire år efter originalen, er den nye Intense-version blevet en hyldest til den rene amber-note, der er omringet af mystik fra Bergamotte, myrrha, patchouli og vanille.

Foto: PR

Ja, den er intens, men ikke på her-kommer-min-duft-og-så-kommer-jeg-måden. Den er nærmere varm og berusende som mandehud, der er opvarmet af solen. Det gør den perfekt til aftenbrug og vil helt sikkert give dig lidt varme i den kommende kolde tid. Jeg kommer i hvert til at varme mig på den her til efteråret ...

Love the Look!

Psst! Prada Amber pour Homme Eau de Parfum Intense kommer i et begrænset oplag i starten af september. LTL

  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post308

Armanis nye kodeknækker

GroomingOprettet af Mikkel Hyldebrandt søn, maj 15, 2011 18:05:00
Når der er nyt fra Armani, så spidser jeg som regel ører - endnu mere hvis der er tale om en ny duft til mænd. Ligesom den nye Armani Code Sport, der rammer hylderne lige om lidt.


Duften er en frisk sag, der dog henter styrke fra en dybere og trækrydret bund - helt i tråd med tidens trend inden for herredufte om at skyde duften i gang med masser af friskhed for derefter at lade de dybere og mere maskuline sider tone frem.


Video: Giorgio Armani/Youtube

Som med alle ting Armani, er den visuelle side af duften også på allerhøjeste niveau. Modellen Chris Folz lægger ansigt og især krop til billederne, hvor han forfører den über-labre Megan Fox. Læg især mærke til sekvensen hvor veltrimmede Chris Folz stiger op ad poolen (ca. 00:15) - en sekvens, der godt kan ses et par gange eller 100 ...


Love the Look!


Psst! Armani Code Sport er ude i juni og koster 410 kroner for 100 ml eau de toilette. LTL

  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post291

Fire gode til herrehår

GroomingOprettet af Mikkel Hyldebrandt ons, januar 05, 2011 09:33:52

Er du (mande-)typen (eller kender du til typen), der synes, at en dyr salon-shampoo nærmere er overkill end overlækkert, så se med her.

For der er altså vægtige grunde til hvorfor man(d) med fordel kan bruge lidt ekstra på en god shampoo:

  1. Du får en shampoo, der er tilpasset mandehår og -hovedbund, så håret ikke bliver for tungt og synes mindre fyldigt (især hvis hårpragten er vigende).
  2. Du slipper for, at dit hår dufter af blomster og frugt!
  3. Shampooen er tilpas mild, så du kan bruge den hver dag – godt især hvis du dyrker sport!
  4. Med en god shampoo behøver du ikke tænke på balsam, for håret får en ordentlig behandling i én håndevending.
  5. Du signalerer god stil a la ”det med håret? It’s been taken care off…”

Foto: PR

På billedet ser du fire vældigt gode bud på shampooer til mænd:

Kérastase Bain CAPITAL FORCE Homme

Redken for Men Clean Spice

Zenz Organic Hair Shampoo NO.07, Deep Wood

Chi Man Daily Active Clean Shampoo

Alle koster omkring 200 kroner, og ja, det er en sjat, men så er de til gengæld drøje i brug, og så kommer der en gang for alle styr på lokkere - og det er jo i sidste ende penge, der er godt givet ud!

Love the look!

  • Kommentarer(1)//www.hyldebrandt.dk/#post253

Mand for Aveda

GroomingOprettet af Mikkel Hyldebrandt tir, december 07, 2010 18:48:45
Øko-lækre Avedas herreserie til håret, har jeg altid syntes rigtig godt om: Ligetil produkter, der dufter lækkert og som er enkle og effektive i brug. Nu rykker plejen et par takker ned til ansigtet, hvor der nu kommer to nye plejeprodukter til. Den ene er en barbercreme, den anden er en aftershave balm, der samtidig dobler som fugtpleje til resten af ansigtet.

- Aveda Men Pure-Formance Dual Action Aftershave og Aveda Men Pure-Formance Shave Cream. Foto: PR

Selv om det umiddelbart virker som produkter, der er skabt til at få barberingen overstået i en fart, så er der alligevel en del mere ritual end rutine over de to ny. For både konsistens og duft går op i en højere enhed, så man ganske enkelt har lyst til at strække barberingen lidt ud, så den varer længere. Og så gør det jo heller ikke noget, at det høje antioxidant-indhold og de anti-inflammatoriske ingredienser sørger for, at du ikke har nogen gener i forbindelse med din barbering. Nå ja, og så er de pæææne!

Love the Look!

  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post239

En duftperle

GroomingOprettet af Mikkel Hyldebrandt fre, november 19, 2010 00:05:08
Selv om jeg betragter min blog som en del af mit job, så må den desværre vige pladsen, når jeg i perioder - som lige nu - hvor jeg har ekstra travlt med mine andre gøremål. Men alligevel skal I ikke snydes for denne duftperle, jeg blev præsenteret for forleden og som vækkede minder fra min tid på det hamburgske TUSH magazine, hvor jeg stødte på duften første gang.

Foto: PR

Costume National Homme er en af de dufte, der bare dufter anderledes - og som den opmærksomme læser nok har bemærket, så forføres mine næsebor af det anderledes, der tør lidt mere og ikke er som de andre. Noter af grapefrugt, kardemomme, bergamotte, kanel, timian, patchouli og sandeltræ, skaber en let pudret duft som man kender det fra Dior Homme. Den har en elegant krydret kant som hos Van Cleef & Arpels Bois d'Iris og en lidt tobaksagtig træ-bund a la Tom Ford Tobacco Vanilla. Og så er flakonen jo en minimalistisk drøm at se på!

Til kvinder kan jeg varmt anbefale Costume National Scent, der har noget af den samme dybe, men fint balancerede kantethed som denne her til mænd.

Love the Look!

  • Kommentarer(1)//www.hyldebrandt.dk/#post230

Er du klar til lidt ACTION?

GroomingOprettet af Mikkel Hyldebrandt ons, november 17, 2010 15:31:09
Jeg er nok som mænd er flest: når jeg finder noget jeg kan lide, så er jeg rimelig trofast over for det. Også når det gælder plejeprodukter, selv om jeg er så priviligeret at få lov til at prøve alt det nye og spændende.

For selv om jeg ikke holder mig til en enkelt serie sådan for altid, så lægger jeg i den grad mærke til, når der kommer noget nyt i de produktlinjer som jeg holder af. Som i tilfældet Anthony Action, hvor der netop er kommet en aluminiums-fri deodorant og en ny fugtighedscreme med solfaktor på gaden.

- Aluminum Free Deodorant og Daily Advanced Moisturizer SPF 30. Foto: PR

Anthony Action er serien til den kræsne mand, der vil have problemfri løsninger, der virker uden at have et arsenal af produkter på badeværelset. Hvis du ikke kender Anthony Action, så kan jeg varmt anbefale deres 2-in-1 Shave Cream, der både bruges til barbering og efterfølgende fugtpleje, den lækre Face Scrub og den forrygende Rescue Gel Treatment, der frisker op på minutter. Og så selvfølgelig de to nye produkter, der både dufter og føles lækkert. Var der nogle der sagde julegave til ham?

Love the Look!



  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post229
Næste »