Love the Look

Love the Look

- en beauty-blog af Mikkel Hyldebrandt

En blog i skønhedens tegn. Produkter, favoritter, tendenser, baggrund og meget mere.

Så er det også snart jul

BeautyOprettet af Mikkel Hyldebrandt ons, december 14, 2011 14:11:39

Man ved julen nærmer sig, når de åkaldte julelooks dukker op. Et af de fineste i år er fra Guerlain, hvor der er fyret godt op under glamouren med påfuglefjer og de velkendte meteorit-kugler, der spreder lys og higlights i dit ansigt. Perfekt til en mørk tid.

Love the Look!

Psst! Påfugle-/meteordrømmen fås allerede nu til hhv. 450 kr. og 380 kr. LTL

  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post326

Mød divaerne Kelly, Dietrich, Monroe og Theron

BeautyOprettet af Mikkel Hyldebrandt tir, december 13, 2011 09:05:36

Der er altså noget ved de der imagefilm! Personligt holder jeg utroligt meget af dem, fordi de ligesom laver et koncentrat af, hvad et givent mærke står for. Altså hvis det bliver gjort godt. Som i tilfældet Dior, der med denne nye film genopliver fortidens divaer Marlene Dietrich, Grace Kelly og Marylin Monroe ved hjælp af avanceret computerteknologi.

Og så må vi ikke glemme Charlize Theron, der ikke bare er Diors ansigt, men også en af de skuespillerinde, vi har lige nu. Var der nogen der sagde diva?

Du kan læse meget mere om Dior, filmen og divaerne i næste nummer af IN, der udkommer den 21. december. Ud over en anmeldelse af film og duft, får du også en glamourøs fotoserie inspireret af divaerne, der nok skal lyse op i en mørk januar måned.

Indtil må du nyde filmen her på bloggen.

Love the Look!

  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post325

Jeg må have sådan én!

BeautyOprettet af Mikkel Hyldebrandt man, december 05, 2011 23:27:48
Dior-bussen findes! Den kører desværre rundt på den anden side af Atlanten, hvor den netop har besøgt Miami for at promovere den eksklusive Anselm Reyle- kollektion, der kun sælges fra bussen, der i øvrigt er en pop-up-store. Og et makeup-studie. Og en neglesalon.

Foto: Dior PR

Når vi nu må være foruden Linje Dior herovre, så er det jo rart at vi kan glæde os til et forår i Diors tegn. Det lover masser af pasteller kombineret med skarpe linjer, hvis man ser på makeup-looket fra sidste Diorshow, der jo er et preview på, hvad der venter lige om hjørnet, når det gælder makeup.

Foto: PR

Er du klar til at hoppe med på pastel-bussen?

Love the Look!


  • Kommentarer(1)//www.hyldebrandt.dk/#post324

En ny form for skønhed?

BeautyOprettet af Mikkel Hyldebrandt tor, december 01, 2011 11:58:08

Forleden havde jeg den store fornøjelse at deltage i et læserarrangement arrangeret af Fagbaldet Kosmetik, der foregik på Teres Privathospital i Brøndby. Emnet var nye skønhedsbehandlinger, og min opgave var at fortælle de godt 50 fremmødte deltagere om en ny form for skønhed, der finder en uproblematisk forlængelse i såkaldt minimalt invasive behandlinger som fillers, botox og laserbehandlinger.

FOTO: Teres

For uanset, hvad du synes om sådanne behandlinger, så er de her altså, og rigtig mange benytter sig af dem. Faktisk fortalte Louise Rosendahl fra firmaet Q-Med, der producerer Restylane, at der er foretaget over 11 millioner Restylane-behandlinger siden produktet kom på markedet i 1996. Det er lige godt en del, der netop ikke tager højde for andre mærker eller omfatter Azzalure/Botox!

FOTO: PR

Men hvad har det med cremer at gøre, spørger du måske? Og det er et godt spørgsmål, for egentlig intet. Og så alligevel. Fordi når cremens virkning holder op, så er det nu muligt at få en behandling med øjeblikkeligt resultat, der ikke har noget med kirurgens kniv at gøre. At få en injektion er ikke nær så drastisk som et facelift, for der skal virkelig meget til før vi går under kniven. Og derfor har minimalt invasive indgreb vundet så stort indpas. Jo, det er ikke smertefrit, og ja, det er måske ikke noget du som det første vil prale med at have fået gjort. Men behandlingen tager fat, der hvor cremen slipper også uden at fastfryse dit ansigt i en enkelt grimasse.

Omvendt låner flere traditionell produkter også fra den æstetik-kosmetiske verden. Se bare reklamen oven for, der jo ligner en indsprøjtning i stedet for en creme. Eller overvej navne som Laserfocus og Laserist eller produkter, der beskrives som havende en botox-lignende effekt.

Så hvad enten du er til det eller ej, så er vores skønhedsverden blevet udvidet, så den nu også omfatter det minimlat invasive.

Hvad synes du? Er vores skønhedsverden blevet endnu større? Og er det godt eller skidt?

Love the Look!

  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post322

Kemien er tilbage!

BeautyOprettet af Mikkel Hyldebrandt tor, november 10, 2011 11:44:38
Jeg husker en gang i midten af 90erne, hvor Clinique lancerede sin første herreduft. Jeg husker den fordi, den lynhurtigt kom til at stå på min toilethylde, og fordi jeg på det tidspunkt hyldede den som min bedste duft ever. Det var den skarpt skårne komposition af blandt andet citrus og ingefær, der gjorde den ren og klar i duften, men som ikke mindede om nogen af de mange andre aquadufte, der var så populære back in the nineties.

Foto: PR

Nu fås Clinique Chemistry (sammen med den kultede Clinique Wrappings til kvinder) i en begrænset periode nu omkring jul, så hvis du er til virkelig ren, frisk og frem for alt maksulin herreduft, så vil jeg anbefale dig at stikke næsen i de kemiske duftforbindelser fra Clinique. Jeg tror i hvert fald lige, jeg skal et smut forbi en Clinique-stand og indsnuse lidt af kemien fra fortiden...

Love the Look!

  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post319

Mac gør kunsten efter

BeautyOprettet af Mikkel Hyldebrandt man, oktober 31, 2011 13:59:56

Der er ingen hemmelighed, at MAC altid har ladet fantasien og kreativiteten få frit spil. Og nu også kunsten. For lige nu kan du få en helt særlig kollektion af produkter, der er udvalgt af den amerikanske fotograf og kunstner Cindy Sherman, der er kendt for at fotografere sig selv i forskellige og til tider selvbiografiske roller. Det skal understreges, at Cindy Sherman ikke har været med til at lave produkterne, men at hun har udvalgt dem til at bruge på de særlige kampagnebilleder, der er blevet skudt til kollektionen af makeup. Featuring Cindy Sherman selv forstås.

Foto: PR

Så hvad der nok ser voldsomt og, ja, klovneagtigt ud er altså helt almindelige produkter, du sagtens selv kan bruge i ansigtet uden at komme til at ligne et abstrakt kunstværk. Billederne skal ganske enkelt ses som kunstnerisk inspiration, og når du ser et udvalg af produkterne herunder, så ser det jo heller så vildt ud, vel?!

Foto: PR

Love the Look!

  • Kommentarer(2)//www.hyldebrandt.dk/#post318

En af de der mange favoritter

BeautyOprettet af Mikkel Hyldebrandt man, oktober 24, 2011 15:49:09

Ja, jeg ved det. Jeg nævner tit en af mine favoritter inden for hudpleje, duft eller makeup. Men der er også mange, for det er sin sag at begrænse sig, når jeg nu er vild med skønhedens verden.

Netop hjemvendt fra en tiltrængt ferie i det amerikanske - hvilket også har været skyld i bloggens stilhed - har jeg spottet endnu et produkt, jeg helt sikkert kommer til at bruge igen og igen og igen.

Foto: PR

For her er tale om nok den bedste deo-stick jeg nogensinde har prøvet. Og den er blevet grundigt testet, for Kiehl's Cross-Terrain 24-hour Strong Dry Stick været med i Las Vegas' ørkenhede og har været godt pakket ind i vindblæste Chicago. Sol, sport og en hel nats flyvning uden søvn var ingen kamp for deodoranten, der på intet tidspunkt svigtede. Temmelig imponerende og helt klart en anbefaling værd - og altså fortsat at finde på min toilethylde.

Love the Look!

  • Kommentarer(2)//www.hyldebrandt.dk/#post317

Det kan godt være den er lyserød...

BeautyOprettet af Mikkel Hyldebrandt tir, oktober 04, 2011 12:34:20

... men den er altså SÅ god! Shampoo-drømmen hedder meget rammende Born.Again, hvilket passer meget godt på det, den gør for håret. For de fugtende egenskaber lader sig ikke fornægte, ligesom den lækkert let krydrede duft opordrer til et par dybe indåndinger under bruseren. Ja, efter sådan en omgang er man jo nærmest som født på ny!

Det er den australske celebrity-stylist og shampoo-virtuos Kevin Murphy, der er manden med lækkerierne, og hvis du partout vil have en shampoo i en mere maskulin farve, men med sammen velgørende fornemmelse i håret, ja, så er der masser at vælge imellem. Se mere på kevinmurphy.com.au.

Love the Look!

Psst! Shampooen koster 189 kroner og fås hos udvalgte frisører. LTL

  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post316

Charlize, Marlene og Marylin...

BeautyOprettet af Mikkel Hyldebrandt tor, september 08, 2011 10:21:38

Dior kan også det der med at lave imagefilm. I flere år har Charlize Theron afklædt sig Diors rober indtil hun kun var iklædt Dior J'adore-duften. Og det med at gå gør hun stadig, men i den nye Dior-film bliver hun klædt på i stedet, så hun kan åbne et modeshow for mærket.

Det ekstra fine ved filmen er, at hun i sin hastige færd gennem det forjættede backstage-område ikke bare omgives af modeller, men også af tidløse filmdivaer som Marlene Dietrich, Grace Kelly og Marylin Monroe. Med avanceret og meget virkelighedstro computeranimation, bytter sidstnævnte endda sin Chanel no. 5 ud med en flaske J'adore mens hun sensuelt hvisker 'Dior'.

Og at Charlize Theron til sidst indtager runway'en betyder selvfølgelig, at hun i Diors univers indsættes som tidløs filmdiva i forlængelse af de tre ovennævnte. Flot, fantastisk og fabulous!

Love the Look!

  • Kommentarer(4)//www.hyldebrandt.dk/#post311

The Show Goes CHANEL!

BeautyOprettet af Mikkel Hyldebrandt ons, september 07, 2011 14:30:48

At Chanel er mestre i at iscenesætte deres skønhedsunivers er ingen nyhed. Se bare her, hvordan duften Bleu de Chanel iscenesættes filmisk, eller hvordan en animation kan sætte fed streg under Chanels stilunivers.

Og nu har de sørme gjort det igen. Denne gang med en lille film - Shade Parade - hvor mærkets mest populære neglelakker udfører et helt cabaretshow/Las Vegas-show - naturligvis malet på hænder og ikke mindst fingre. Det er ganske enkelt en parade over, hvorfor Chanels lakker igen og igen formår at sætte trenden for hvilke farver, der skal være på fingerspidserne!

Love the Look!

  • Kommentarer(0)//www.hyldebrandt.dk/#post310
« ForrigeNæste »